Vælg en side

Vi skal nytænke EU-debatten og gøre den folkelig. Venstre mener, at samtalen om EU er nødvendig at tage i fællesskab. Europabevægelsen glade for at indgå i et samarbejde med Venstre på EU-dagen den 28. august. Det er vigtigt, at politikere bidrager til samtalen, når vi skal diskutere EU.

Kim Valentin, Medlem af Folketinget for Venstre, siger at vi skal have en folkelig samtale om EU.

– Alle danskere nyder hver dag godt af EU. Vores økonomi, vores arbejdspladser, vores velfærd og vores sikkerhed er alt sammen dybt forankret i et velfungerende EU-samarbejde. Sådan skal det blive ved med at være. Samtalen om EU og Europa er super vigtig. EU er for borgerne. Hvis vi skal styrke samarbejdet, er det vigtigt med en folkelig samtale om, hvad EU er, og hvor EU skal hen. Kun på den måde sikrer vi, at EU lever op til de forventninger, borgerne har til et godt og effektivt europæisk samarbejde. Vi har netop sat gang i Konferencen for Europas Fremtid. Konferencen skal sikre en folkelig debat på tværs af Europa om, hvordan vi styrker EU. Jeg glæder mig over, at samtalen lever. Det gør den heldigvis også i Mariager i slutningen af august, hvor jeg glæder mig til at debattere EU.

Europabevægelsen er glade for at et parti som Venstre bakker op om EU-dagen. Det er vigtigt, at politikere, borgere og meningsdannere mødes om de vigtige EU-spørgsmål, som fylder i vores hverdag. Vi skal sikre, at flere tager stilling til EU. Derfor er det godt at et parti som Venstre deltager på EU-dagen.

Til EU-dagen i Mariager den 28. august 2021 mødes danskerne i uformelle rammer og diskuterer de spørgsmål, der betyder noget for os alle sammen i det europæiske samarbejde. Målet er, at danskerne i større omfang involverer sig aktivt i EU-debatten fremover.

Du kan følge eventet på ”EU-dagen i Mariager” på Facebook.